Thorøvandringer 2019

Vandreture med guide på Thorø 2019

DVD forside thorø

Thorø rummer en overraskende spændende historie. Stærke naturkræfter har været i spil og har ændret øens udseende gennem tiderne. Naturen er afvekslende fra den barske vestkyst til den mere blide østkyst.

Ejerforholdene har ændret sig fra fæstebondegård under Hagenskov len, over almindeligt   landbrug og privat ferieø for gullaschbaronen Harald Plum, til kolonier under Københavns lærerforening. Særlig Harald Plums ejerskab i årene fra 1917 til hans tragiske død i 1929 har efterladt specielle bygninger og mindesmærker.

Turen går i Harald Plums fodspor og der fortælles bl.a. om Thormonumentet, Granitkorset, Bispens Lysthus, kanonen på Gammelodde og meget mere.

Planlagte ture i 2019
Søndag * 26.05.2019 kl 11.00  m frokost arrangør FOF
Søndag 16.06.2019 kl 13.00 – 15.30
Søndag 14.07.2019 kl 13.00 – 15.30
Søndag * 11.08.2019 kl 11.00  m frokost arrangør FOF
Søndag 13.10.2019 kl 13.00 – 15.30

Tilmelding er nødvendig, da turen kan blive aflyst i tilfælde af dårligt vejr.
Max deltagerantal: 40 personer.
Tilmeld på mail@historiskteam.dk eller tlf. 22 78 13 55

* Tilmelding og betaling via FOF-ofm tlf. 66 11 68 45

Mødested: P-pladsen ved Thorøhuse Forsamlingshus

Varighed: ca 2½ time

Pris:  Voksne kr. 75,-, børn under 14 år gratis i følge med voksne

Praktiske tips
Vi anbefaler solide sko/gummistøvler da terrænet er meget afvekslende med sten, højt græs, sand, fugtige enge osv.
Turen er ikke velegnet for gangbesværede. Stok eller gangstave er OK, rollator og kørestol kan ikke bruges.

På vej til Gammelodde
På vej til Gammelodde